Måske Tesla-direktør Elon Musk havde troet, at han med sin rolle i Det Hvide Hus kunne smyge sig uden om Donald Trumps dramatiske toldsatser.

For nylig stod det dog klart for elbilproducenten, at det formentlig ikke bliver tilfældet. 

Fredag kunne Reuters fortælle, at Tesla har valgt at tage sine amerikansk producerede biler Model S og Model X af det kinesiske marked. 

Samme dag havde Kina gengældt Trumps toldsats på 145 procent med en generel toldsats på 125 procent på alle amerikanske varer. 

Ifølge cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen kommer Teslas beslutning om at indstille alt salg af deres amerikanske biler som en »ren konsekvens« af den seneste kinesiske toldsats. 

Konkurrencen på elbilmarkedet er nemlig i forvejen enormt presset, og derfor gør Kinas seneste toldsats det ikke bare meget vanskeligt for Tesla at sælge sine biler i Kina.

»Det ville i praksis næsten være umuligt at sælge amerikansk producerede Teslaer på det kinesiske marked,« vurderer Helge J. Pedersen.

Dialogen er aflyst

Siden Trump rykkede ind i Det Ovale Kontor for snart tre måneder siden, har hele verdens virksomheder og økonomer ventet spændt på at se, hvor mange af præsidentens løfter om toldsatser han faktisk havde tænkt sig at følge til dørs. 

Til fleres overraskelse har Donald Trump vist sig faktisk at være en mand af sit ord. På kort tid har han indført told på produkter fra stort set alle verdens lande, og særligt fra Kina. 

Mens EU og andre lande har valgt at trække præsidenten til forhandlingsbordet, er dialogen mellem kinesiske og amerikanske embedsmænd gået helt i stå. 

Mandag skrev præsidenten fra sin profil på Truth Social, at »alle samtaler med Kina om de møder, de ønsker med os, vil blive aflyst!« 

Siden da er handelskrigen kun eskaleret yderligere. Og fredag blev det altså for meget for Tesla. 

»Rent økonomiske motiver«

Ifølge Helge J. Pedersen er Teslas tilbagetog på det kinesiske marked bare et blandt flere eksempler på, at den nuværende handelskrig har alt for store konsekvenser.

»På et eller andet tidspunkt må det gå op for beslutningstagerne, at det ikke kan fortsætte. Det niveau, som toldkrigen har nået mellem USA og Kina, er simpelthen uholdbart,« siger han. 

Lørdag kunne Apple og andre elektronikproducenter i USA prise sig lykkelige over, at smartphones, computere og anden elektronik, herunder mikrochip, blev undtaget Trumps toldsatser. Dog uddybede USAs handelsminister, Howard Lutnick, søndag, at undtagelsen kun er midlertidig.

Spørgsmålet er, om Tesla ved at droppe salget til Kina forsøger at presse Trump til også at undtage dem fra de høje toldsatser.

Helge J. Pedersen tror det ikke.

»Man skal ikke udelukke det. Men jeg tror, det er rent økonomiske motiver, der ligger bag. En told på 125 procent, det er totalt prohibitivt,« siger Helge J. Pedersen og fortsætter.

»Det her illustrerer bare igen, at handelskrigen er dyr. Og den skal deeskaleres i tide, inden den når at give varige skader.«

Flere amerikanske økonomer frygter i øjeblikket muligheden for en recession som følge af Trumps toldkrig. Ifølge en undersøgelse fra The Wall Street Journal vurderer amerikanske økonomer, at der lige nu er en 45 procents sandsynlighed for en recession inden for de næste 12 måneder. 

Den amerikanske præsident, Donald Trump, valgte lørdag dansk tid at undtage elektroniske varer som telefoner og computere fra straftold.

Det er varer, der især bliver produceret i Kina, som Trump ellers har pålagt en told på 145 procent i gennemsnit.

Men nu varsler USAs handelsminister, Howard Lutnick, alligevel separate toldsatser på varerne.

I et interview med ABC søndag siger handelsministeren, at der vil blive pålagt toldsatser om en måned eller mere.

Det har nemlig hele tiden været meningen, at det blot var en udsættelse af told, lyder det nu:

»Det er ikke en permanent form for undtagelse,« siger han i interviewet med ABC.

Uvist hvor høj tolden bliver

De elektroniske varer vil blive omfattet af den told, der kommer på halvledere, siger Howard Lutnick. Halvledere har særlige elektriske egenskaber, og halvlederkomponenter anvendes blandt andet i computere og telekommunikationsudstyr.

Intentionen fra Det Hvide Hus er, at de vil implementere »en toldmodel for at opmuntre« halvlederindustrien såvel som medicinalindustrien til at flytte deres forretning til USA, skriver ABC.

»Vi kan ikke være afhængige af udlandet, når det gælder grundlæggende ting, som vi har brug for,« siger han.

Udover en separat toldsats på elektroniske varer varsler Lutnick også en separat toldsats på lægemidler.

Handelsministeren kommer ikke yderligere ind på, hvor høj toldsatserne bliver.

Trumps melding lørdag blev anset for at være en markant afvigelse fra de ellers hårde udmeldinger, der har været fra USA mod Kina i handelskrigen.

Nordeas cheføkonom, Helge J. Pedersen, sagde tidligere søndag til Berlingske, at han anså et pres på Trump fra mange fronter – især fra de store techgiganter – som årsagen til, at den amerikanske præsidents tilsyneladende gik på tilbagetog:

»Der er store amerikanske kommercielle interesser i Kina – heriblandt Apple, der får store dele af deres produkter fremstillet i Kina. De vil blive ramt hårdt, hvis Kina ikke længere kan eksportere til USA.«

Nu kan de store amerikanske virksomheder altså alligevel ikke helt ånde lettet op. 

Den amerikanske præsident, Donald Trump, valgte lørdag at lempe en smule på sin ellers hårde handelskrig.

Det gjorde han ved at undtage telefoner, mikrochip og computere fra told.

Og det er noget, som Per Hansen, der er investeringsøkonom ved Nordnet, mener vil kunne få aktiemarkedet til at se helt anderledes ud i morgen, end det har gjort de seneste dage.

Han vurderer nemlig, at tech-aktierne vil komme til at se godt ud i morgen.

Det gælder især de amerikanske aktier Apple, Microsoft, Amazon, Google, Netflix og NVIDIA.

»Jeg vil tro, at investorerne vil tage rigtig godt imod Donald Trumps undtagelse,« siger han med forbehold for, at der kan nå at ske ændringer.

Per Hansen vurderer, at det amerikanske indeks vil ligge i størrelsesordenen, så det er gået tre procent op fra morgenstunden.

»Det kan blive mere, og det kan blive mindre,« siger han alligevel.

Et Trump-put

Dette ligner et såkaldt Trump-put, mener Per Hansen, der selv har opfundet begrebet.

Det spiller på det økonomiske begreb kaldet Fed-put, hvor »Fed« er Federal Reserve, altså den amerikanske centralbank, og »put« er en option, der beskytter investoren mod tab.

Begrebet beskriver markedets opfattelse af, at Federal Reserve vil gribe ind og støtte aktiemarkedet, hvis det begynder at falde for meget – ligesom Donald Trump kan have gjort i denne situation, mener Per Hansen.

Han vurderer nemlig, at Trump kan have valgt at handle på de store fald, som tech-aktierne har oplevet den seneste tid, siden Trump startede toldkrigen. Og derfor har Trump nu valgt at undtage kinesiske varer for told, der er centrale for de amerikanske tech-virksomheder.

»Det amerikanske aktiemarked handler i høj grad om chip, smartphones og tech-virksomheder som Apple, Microsoft, Amazon, Google, Netflix, NVIDIA. Så jeg vil tro, at investorerne vil tage udgangspunkt i, at det her ligner det, man kunne kalde en Trump-put,« siger han.

»Spill-over« på danske aktier

Der er især to danske aktier, som investeringsøkonomen vil holde godt øje med på markedet i morgen.

Det er GN Store Nord og Novo Nordisk.

»GN Store Nord har fået mange bøllebank på aktiemarkedet den seneste tid, men spørgsmålet er, om undtagelser fra Kina-told på smartphones, chip og computere også gælder noget af det, som GN Store Nord producerer i Kina,« siger Per Hansen.

Og han vurderer også, at det vil være klogt at se på medicinalaktien Novo Nordisk, da der ikke er stor forskel på teknologisektoren og farmacisektoren.

»Derfor kan der være en spillover-effekt på de danske aktier fra det amerikanske marked.«

Det har været med hård hånd, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har indført straftold til verdens lande.

Værst er det gået ud over Kina, der lige nu har en straftold på 145 procent ved eksport af varer til USA.

Men i går slækkede Donald Trump på sin egen handelskrig og undtog telefoner, mikrochip og computere fra told. Det er varer, der ellers primært kommer fra Kina.

Undtagelsen kommer, efter at amerikanske forbrugere er begyndt at hamstre telefoner og computere til sig som reaktion på toldkrigen, skriver The New York Times. Apple har endda også chartret fly med tonsvis af iPhones i lasten til USA for at komme uden om toldmuren.

Nordeas cheføkonom, Helge J. Pedersen, er ikke i tvivl om, hvorfor Trump har blødt op:

»Donald Trump er under pres fra mange fronter lige nu,« siger han og uddyber:

»Der er store amerikanske kommercielle interesser i Kina – heriblandt Apple, der får store dele af deres produkter fremstillet i Kina. De vil blive ramt hårdt, hvis Kina ikke længere kan eksportere til USA.«

Og ikke mindst vil det koste forbrugerne flere penge:

»Der er lavet nogle beregninger på, hvor dyrt det kunne blive for mange af de her varer, hvis de fortsat skulle komme ind i USA, og det vil påvirke det private forbrug ret markant. Så der er også pres fra forbrugerne.«

Men særligt er der én front, hvorfra der kommer et stigende pres mod Trump, og som muligvis især har påvirket ham til at lempe sin hårde handelskrig.

Det er nemlig fra præsidentens store støtter fra valgkampen:

»Trump er helt klart under pres fra de techgiganter, der støttede ham i valgkampen. Techgiganterne som Tim Cook og Elon Musk investerede massivt i Trumps valgkamp,« siger Helge J. Pedersen.

De teknologiske virksomheder stod nemlig til at blive meget påvirket af tolden på kinesiske varer.

Kina betyder meget for eksempelvis Apple, da en stor del af landets produktion foregår derovre. Uden Kina vil Apple ikke kunne producere sine iPhones – i hvert fald ikke til samme pris som i dag. 

Og det vil få konsekvenser for virksomheden, pointerer Helge J. Pedersen.

»Techgiganterne har investeret stort i en Trump-sejr, og der har de altså ikke fået noget udbytte endnu. Der bliver trump nødt til at rette noget op på det på en eller anden måde – og det kan være det, Trump gjorde i går,« siger Helge J. Pedersen.

Har techgiganterne så fået den indflydelse, de måske drømte om?

»Det er jo lige det. De har i hvert fald fået Trump til magten, men så har han ført en politik, der har ramt techindustrien hårdt. Så der er uden tvivl et hårdt pres fra deres side lige nu.«

Techgiganternes tålmodighed over for Trumps told er opbrugt, og derfor kan de nu have presset ham til at undtage de varer, der har stor indflydelse på deres virksomheder, mener Helge J. Pedersen:

»Der er en smertegrænse, og techgiganternes smertegrænse må have været her – derfor har de muligvis presset Trump til at undtage telefoner og chip fra told, som han gjorde i går.«

Mens stadigt højere amerikanske og kinesiske toldsatser flyver frem og tilbage over Stillehavet, forsøger de to kombattanter at knytte allierede til sig. På den ene side forventer USA at kunne gå sammen med sine allierede, mens Kina forsøger at skaffe sig opbakning blandt handelspartnere i Sydøstasien.

Europa har de senere år ligesom USA været stærkt utilfreds med Kinas voksende økonomiske magt, og spørgsmålet er, om Europa nu er nødt til at vælge side og koble sig på USAs kamp mod Kina? 

Svaret er nej. 

I hvert fald når man spørger to tidligere udenrigsministre og en professor med speciale i Kina. 

»Det kunne godt have været realistisk for et halvt eller et helt år siden. Men det er ikke realistisk nu. Vil man turde satse på Trump og USA? Tror man på Trump og USA,« spørger Kjeld Erik Brødsgaard, professor på CBS og internationalt anerkendt ekspert i kinesisk økonomi, retorisk.

»Lige nu vil det være svært at etablere en sådan forenet front mod Kina, fordi Trump har opført sig så fuldstændig utilregneligt, som han har gjort,« siger han.

Jeppe Kofod, der var dansk udenrigsminister fra 2019 til 2022 og dermed nåede at opleve den første Trump-regering på tæt hold, ser heller ingen reel mulighed for at gå direkte med i Trumps handelskrig mod Kina. 

Han mener, at Danmark og EU har en klar interesse i at løse de handelspolitiske udfordringer, vi har med Kina i samarbejde med USA. 

»Men det svære spørgsmål, Danmark og resten af Europa står med, er, om vi skal følge den håbløse handelspolitik, som Trump og USA har kastet sig ud i. Selvfølgelig har vi en interesse i både USA og EU i at føre en erhvervspolitik og lave fælles standarder, der korrigerer for, at vores virksomheder ikke har mulighed for at konkurrere på lige vilkår med Kina, der ikke har en markedsøkonomi,« sige Jeppe Kofod. 

»Men det er ikke muligt nu, hvor USA kører deres eget show. Trump har et andet fokus, nemlig at indføre told ud fra nogle mærkelige beregninger, som ingen forstår, og det vil ikke være optimalt – for at sige det mildt – at følge den trumpske logik her,« tilføjer Jeppe Kofod. 

Jeppe Kofod arbejder i dag som professionelt bestyrelsesmedlem, blandt andet som formand for Ukraines nationale energiselskab, og som geopolitisk rådgiver for virksomheder med udgangspunkt i Bruxelles. Derudover er han senior fellow i den amerikanske tænketank Atlantic Council.

Rationelt ville samarbejde give mening, men …

Martin Lidegaard, der var udenrigsminister fra 2014 til 2015 og i dag er politisk leder af Radikale Venstre, lægger ikke skjul på, at han mener, at handelsrelationerne med Kina er komplicerede, når det gælder ulige konkurrencevilkår og menneskerettigheder, men også fordi Kina på en række områder, for eksempel inden for grøn teknologi, har eller er ved at overhale Europa og USA. 

Derudover sidder Kina tungt på råstoffer. 

Under normale omstændigheder ville et tæt samarbejde med USA være løsningen.

»Rationelt set ville det give utrolig god mening med et stærkere europæisk-amerikansk samarbejde om at blive uafhængige af Kina ved at etablere nye forsyningskæder inden for sjældne mineraler og jordarter, chipproduktion, batterier og så videre. For det er nogle meget store og omkostningsfulde investeringer, vi ville skulle gennemføre, for eksempel i Grønland,« siger Martin Lidegaard. 

Han medgiver, at Trump har ret i sin diagnose om, at omverdenen er blevet for afhængig af kinesiske komponenter og varer, både i USA og også i Europa.

Men Lidegaard er dybt uenig i kuren. At smække døren i ved hjælp af en tårnhøj told vil gøre mere ondt på USA og Europa end på Kina, vurderer Martin Lidegaard. 

»Problemet er, at det er svært at lave nogle stabile aftaler på føderalt niveau i USA i øjeblikket. Man kan række ud til delstater og større private institutionelle investorer i USA og på den måde fastholde en form for dialog og orientering med det USA, vi kendte engang, og som vi forhåbentlig kommer til at kende igen. Men det er blevet markant sværere at indgå stabile politiske aftaler med USA,« siger Martin Lidegaard.

Vi kan ikke disrupte handelssystemet, fordi Trump vil

I stedet må Europa selv forsøge at opbygge sine forsyningskæder, men det er meget svært at gøre uden at handle med Kina. 

»Det er ikke noget, jeg er specielt begejstret for at sige. Det er bare en tør konstatering. Noget kan vi godt gøre uden Kina. Andet – som for eksempel den grønne omstilling – bliver meget svært uden Kina i en overgangsperiode,« siger Martin Lidegaard. 

Den vurdering deler han med Jeppe Kofod.

»Dilemmaet er, at Kina er en stor og vigtig del af vores handelssystem, vores eksport og et land, som danske virksomheder agerer med. Vi vil gerne være sammen med USA på en række områder, men vi vil heller ikke ødelægge vores muligheder for at lave forretninger i Kina, fordi det er vitalt for os,« siger Jeppe Kofod.

Ifølge Jeppe Kofod og Martin Lidegaard er der derfor ingen anden vej at følge end den, Europa-Kommissionen har valgt. Nemlig forhandlingsvejen, men hele tiden med en værktøjskasse af andre tiltag, hvis der ikke er fremdrift i forhandlingen.

»Vi kan ikke disrupte hele det internationale handelssystem, fordi Trump gerne vil have det. At rette ind efter det er en farlig vej at gå. Men vi kan sagtens lave nogle bedre aftaler med USA inden for systemet, som gør det amerikansk-europæiske samarbejde bedre og mere attraktivt og styrke os i forhold til tredjeparter som Kina,« siger Martin Lidegaard. 

Derudover erkender han, at Europa og resten af verden lige nu har brug for Kina til at tage en del af kampen med Trump i håbet om at bevare det internationale handelssystem. Også selvom det er et paradoks.

»Jeg tror, man er nødt til at adskille det overordnede handelssystem, som vi ønsker i verden – altså at vi har et WTO, og at vi kan forhandle de her ting multilateralt – fra, hvilke lande og regioner vi fremover ønsker at handle med. Når jeg stiller det sådan op, så er det, fordi forholdet til Kina helt klart er det sværeste at forholde sig til,« siger Martin Lidegaard. 

Ifølge ham har vi ganske enkelt brug for Kina lige nu i en fase, hvor USA opfører sig »vildt«, til at insistere på, at der faktisk skal være nogle fælles spilleregler. Derfor nytter det ikke noget at skubbe Kina væk lige nu, mener Lidegaard.

»Selvom de ikke altid overholder dem selv, så har de dog i den her fase været med til at forsvare, at der skal være nogle multilaterale regler, og at vi skal have et WTO, vi kan stole på. Der skal være en anden lov end jungleloven, så det ikke bare bliver den stærkestes ret,« siger Martin Lidegaard. 

Kina har overset styrke

Spørgsmålet er imidlertid, hvem der er den stærkeste – USA eller Kina – i den igangværende toldkrig. 

Det har Kjeld Erik Brødsgaard et klart bud på. Ifølge ham har vi generelt en tendens til at fremhæve Kinas svage punkter, mens vi overser det store lands synspunkter og positioner. 

»Kina er jo verdens produktionsværksted nummer ét. De står for en tredjedel af verdens forarbejdningskapacitet og vil nå op på 40 procent i løbet af nogle år,« siger han.

Det er ifølge Brødsgaard kun sket to gange tidligere i verdenshistorien, at et land har haft så stor en produktionskapacitet. Det var i England under den industrielle revolution, og i USA lige efter Anden Verdenskrig. 

Men Kina fører ikke kun an, når det gælder produktion. Vi undervurderer formentlig også den kinesiske fremdrift, når det gælder innovation. En række områder i Kina kan i dag hamle op med amerikanske innovationsområder. Der er mange opstartsvirksomheder i Kina.

»Kina har ikke bare en gammel industri, landet har også ny industri, for eksempel inden for grøn omstilling og kunstig intelligens. Og så har Kina et kæmpe hjemmemarked på 1,4 milliarder mennesker, som Xi formentlig kan aktivere ved at appellere til den nationalisme, der findes i Kina i den nuværende situation,« siger Kjeld Erik Brødsgaard. 

Derfor er der en risiko for, at USA undervurderer Kina. Og derfor kan EU ikke komme uden om Kina. 

Det er også derfor, at alt nu tegner til, at Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, rejser til Kina for at besøge præsident Xi og ikke omvendt senere på året. Det viser ifølge Brødsgaard, at det er Kina, der har magten.

»Man kunne også høre nye toner fra Europa-Kommissionen allerede i januar i år under Ursula von der Leyens tale på dette års Davos-topmøde. EU skal handle med Kina og have politiske relationer med Kina. Det betyder ikke, at man forlover sig med Kina. Men det betyder, at man går bort fra den afkoblingsstrategi, man ellers har været inde på,« siger Kjeld Erik Brødsgaard. 

Kina hævede fredag sin told på amerikanske varer til 125 procent, efter at USA torsdag hævede sin told til 145 procent. Kina vil fremover ignorere yderligere toldstigninger, oplyser myndighederne, da de 125 procent told i realiteten betyder, at handlen går i stå. 

Kina har dog en række andre økonomiske våben, det kan tage i brug mod USA, som Berlingskes Asien-korrespondent, Alexander Sjöberg, har beskrevet.

Kære Berlingske-læser.

Det er blevet fredag og tid til ugens sidste Business-update fra nærværende erhvervsredaktion, der giver dig en overflyvning af en række af dagens historier om økonomi og erhvervsliv.

Mens hele bestyrelsen har taget sin afsked i det kriseramte batteriselskab Northvolt, har fredagen også budt på historier om uforløste ambitioner om billigere boliger på Frederiksberg, og »nogen, der har brudt sin tavshedspligt«.

God læselyst!

#1 – Hele bestyrelsen forlader gigant i knæ

Alle bestyrelsesmedlemmer i det kriseramte svenske batterihåb Northvolt har anmodet om at fratræde. Det skriver det svenske medie Affärsvärlden.

I marts indgav selskabet en konkursbegæring efter måneder, hvor Northvolt har kæmpet for overlevelse.

At bestyrelsen nu forlader selskabet betyder dog stadig, at de granskes og står til ansvar over for konkursboet. Det fortæller kurator Johan Pellegrini til mediet.

»Styrelsens forpligtelser over for kurator forsvinder jo ikke bare, fordi de forlader styrelsen,« siger han.

Den nu afgående bestyrelsesformand Tom Johnstone kaldte i marts en konkurs for »den eneste mulige løsning«.

Det betyder, at de mere end 100 milliarder, som tunge investorer som Goldman Sachs, Volkswagen og danskernes fælles pensionskasse ATP, har investeret i selskabet er ved at gå op i røg.

ATP står til at tabe 2,3 milliarder af danskernes tvungent indbetalte pensionspenge.

#2 – Novo Nordisk vil sende varme til København

Den danske medicinalgigant Novo Nordisk vil bruge overskudsvarme fra selskabets fabrik i Kalundborg til at varme husstande op på Sjælland og i København.

Det skriver Børsen på baggrund af en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at Novo Nordisk ønsker at anlægge en såkaldt transmissionsledning, som kan overføre overskudsvarmen til fjernvarmenettet.

Overskudsvarmen vil kunne opvarme cirka 50.000 husstande, og ambitionen er, at ledningen kan tages i brug i 2030. Projektet, der anslås at koste 4,9 milliarder, er dog endnu ikke finansieret.

»Der er drøftelser med fonde, pensionskasser og andre finansielle institutioner om at tilvejebringe den nødvendige finansiering,« fremgår det af meddelelsen.

#3 – Borgmesters plan om billige boliger endte med huslejestigninger 

Det almene boligselskab KAB købte i 2022 en række ejendommene af Frederiksberg Boligfond. Et køb, staten støttede med 129 millioner kroner.

Den socialdemokratiske borgmester på Frederiksberg, Michael Vindfeldt, lovede boliger, »der er til at betale for mennesker med almindelige indkomster«. Over 500 almindelige ejerboliger blev omdannet til almene boliger, men nu viser det sig, at huslejen er steget – i hvert fald for nye lejere.

Det skriver Frihedsbrevet, der er i besiddelse af både et privat og et almennyttigt boligopslag fra ejendommene. Her står en privatudlejet lejlighed på 59 kvadratmeter til en husleje på 3.350 kroner om måneden, hvorimod lejen for en almennyttig bolig på samme antal kvadratmeter koster 6.890 kroner om måneden.

KAB mener dog ikke, at det er en korrekt fremstilling, at huslejen for lejlighederne fordobles.

»Der er ingen lejere, der vil opleve en fordobling af lejen, men lejen vil stige i langt de fleste lejemål ved overgang til almen lejekontrakt,« skriver KAB i et skriftligt svar til mediet.

Tre uundværlige fra Berlingske Business.

A: Formand efter skandale i pensionskæmpe: »Nogen har brudt sin tavshedspligt«

Pensionskassen Velliv har den seneste tid været ramt af flere problematiske mediesager, og formand Anne Broeng måtte derfor finde sig i kritiske spørgsmål fra salen ved en netop afholdt generalforsamling.

Læs artiklen her.

B: Krig, toldmure og kaos udfordrer SAS’ lange ruter – kigger mod nye verdensdele

Langdistanceruterne i SAS har altid været centrale for det skandinaviske luftfartsselskab. Men toldmure, krige og geopolitisk uro har gjort kernedestinationer til USA og Asien stadig mere vanskelige at flyve til. Nu kigger SAS mod nye verdensdele, siger SAS-chefen i et stort interview med Berlingske.

Læs artiklen her.

C: Det går simpelthen for langsomt: Erhvervsorganisationer vil sætte turbo på væksten i forsvarsindustrien med opsigtsvækkende manøvre

Der skal fart på væksten i den danske forsvarsindustri. Men skal der så meget fart på, at opgaven med at sikkerhedsgodkende industriens ansatte kan blive udliciteret til private firmaer? Ikke hvis du spørger en ekspert i efterretningsvæsnet. Men hos Dansk Erhverv og Dansk Industri er talen klar: Det går for langsomt, når PET og FE har ansvaret alene.

Læs artiklen her.

Tak, fordi du læste med – og god weekend!

Der var en elefant med i rummet, da pensionskæmpen Velliv torsdag eftermiddag afholdt sin årlige generalforsamling på Tivoli Hotel & Congress Center i København.

Formand Anne Broeng valgte dog hurtigt at trække den frem i lyset.

»I efteråret 2024 blev vi i ledelsen opmærksom på nogle forhold, som ikke stemmer overens med Vellivs værdier,« indledte hun sin tale.

På den store skærm bag ved hende kunne det fremmødte publikum se udklip fra flere avisartikler, der handler om Vellivs kapitalfond Core Sustainability Capital (CSC).

Projektet har – som beskrevet i Berlingske – været en kæmpe fiasko:

Investeringerne i CSC er nedskrevet med 130 millioner kroner, og flere topfolk er blevet fyret, efter at en whistleblower har slået alarm om kritisable forhold.

Herunder at direktørerne i CSC har hyret deres hustruer og i øvrigt blandet deres egen private økonomi sammen med fondens.

»Vi handlede hurtigt på informationerne og afskedigede både ledelsen og formanden i CSC,« forklarede Anne Broeng.

Men det svar tilfredsstillede ikke helt publikums spørgelyst.

En »giftig« kultur

Et medlem af det 50 personer store repræsentantskab i Velliv Foreningen, der ejer pensionskassen Velliv, bad således om ordet:

»Hvordan vil I i fremtiden sikre jer, at repræsentantskabet får at vide, hvad der egentlig foregår i vores pensionsselskab, så vi ikke skal læse om det hele i Berlingske?« lød spørgsmålet.

Formand Anne Broeng og topchef Kim Kehlet Johansen kiggede lidt på hinanden.

Så tog førstnævnte ordet.

»Nogle af informationerne i pressen er dybt fortrolige, og dem kan vi ikke give. Nogen har brudt sin tavshedspligt, og det kan vi ikke gøre noget ved. Men det kommer vi ikke til at gøre,« sagde hun.

Det var tilbage i 2022, at Velliv valgte at etablere kapitalfonden CSC, som fik et tilsagn om fem milliarder kroner fra pensionskassen.

Tanken var at skabe en fond, som skulle investere i danske selskaber med grønne løsninger, så man både ville få et højt afkast og bidrage til samfundet.

»Vi kan godt gøre verden til et bedre sted,« fortalte Vellivs daværende investeringsdirektør Anders Stensbøl, som også var formand for CSC, i et interview til Børsen.

Men det blev ingen succes.

Investeringerne i kapitalfonden er allerede nedskrevet med et trecifret millionbeløb, og i sensommeren 2024 slog en intern whistleblower alarm.

Ifølge Berlingskes oplysninger indeholdt henvendelsen en række oplysninger om, hvordan de to direktører i CSC, Carsten Grøhn og Per Skaarup Frederiksen, havde blandet deres private økonomi og interesser sammen med fondens.

Derudover blev kulturen beskrevet som »giftig« og »dybt problematisk«.

Samtidig indeholdt henvendelsen ifølge flere kilder kritik af formand Anders Stensbøl for ikke at reagere tilstrækkeligt på den omfattende kritik af ledelsen.

Ikke længe efter blev netop Anders Stensbøl fyret som investeringsdirektør i Velliv og formand for CSC med øjeblikkelig virkning.

Og allerede dagen efter fratrådte Per Skaarup Frederiksen som direktør i kapitalfonden.

Vellivs vicefinansdirektør, Jacob Vammen, har i Berlingske beklaget sagen, som også er blevet overbragt til Finanstilsynet.

»I dag ved vi, at forholdene i CSC var utilfredsstillende og ikke i overensstemmelse med vores værdier. Det beklager vi over for medarbejderne, ligesom vi beklager, at vi ikke på et tidligere tidspunkt kendte omfanget af udfordringerne,« skrev han i den forbindelse.

Velliv har siden afskediget alle ansatte i CSC, og fondens investeringer vil fremover blive forvaltet af kapitalfonden Polaris.

Formandsopgør udeblev

Torsdag var der også møde i Velliv Foreningens repræsentantskab, og også her spøgte sagen om problemerne i CSC.

På forhånd havde flere af repræsentantskabets 50 medlemmer således – blandt andet over for Berlingske – udtrykt mistillid til formand Peter Gæmelke.

Det skyldtes blandt andet det, at de pågældende medlemmer ikke følte sig ordentligt orienteret om sagen i CSC.

»Der kan ikke være mange pensionskunder, der har den mindste tillid tilbage til ledelsen/bestyrelsen i Velliv Foreningen. Som pensionskunde mener jeg, at det bestemt kalder på en kæmpe oprydning i foreningens ledelse,« havde Otto Herner Fraenkel – et af medlemmerne – blandt andet skrevet på LinkedIn.

Berlingske kender ikke indholdet af drøftelserne på repræsentantskabsmødet i Velliv Foreningen, men sikkert er det imidlertid, at Peter Gæmelke ikke blev væltet.

Tværtimod blev han genvalgt til en ny periode som formand i den magtfulde forening.

Det er noget af det mest prestigefyldte i luftfartsselskaberne.

Langdistanceruterne – de fashionable forbindelser mellem kontinenter. Dem, som piloterne drømmer om at flyve, og som passagererne betaler masser af penge for.

Men det er blevet et meget vanskeligt forretningsområde for det skandinaviske luftfartsselskab SAS. For både Trumps toldtrusler, krigen i Ukraine og den globale usikkerhed har skabt masser af udfordringer for det engang så lukrative forretningsområde.

Det fortæller Anko van der Werff, topchef i SAS, i et interview, hvor han også åbner for, hvorfor selskabet var tvunget til at forlade Star Alliance – det luftfartssamarbejde, som SAS selv var medstifter af for 27 år siden.

Anko van der Werff taler med Berlingske, efter at SAS har forladt den flere år lange og omfattende konkursproces chapter 11. Den engang store gæld er nu næsten væk, og i stedet står den hollandske topchef i spidsen for et anderledes levedygtigt selskab, der har fået ny kapital og andre ejere.

Men SAS har nye udfordringer. For eksempel har amerikanske toldsatser fået aktiemarkederne til at styrte op og ned og skabt usikkerhed om den globale økonomi.

»Det er åbenlyst ikke godt, og usikkerheden i erhvervslivet er naturligvis stor i øjeblikket,« siger Anko van der Werff.

Holder tæt øje med USA

Han siger, at SAS nøje overvåger situationen i USA, men at handelskrigen endnu ikke har fået passagererne til at aflyse rejser til landet i et omfang, som SAS for alvor kan aflæse i tallene. Selskabet fastholder derfor blandt andet planerne om en ny rute til Seattle senere på året.

»Vi er i gang med at opbygge vores relationer i USA, og det ser fortsat godt ud, selvom usikkerheden naturligvis ikke må vare for længe,« siger Anko van der Werff.

I efteråret 2023 fik selskabet nye ejere. Kapitalfonden Castlelake, erhvervsmanden Henrik Lind og den danske stat var blandt dem, der kom ind med kapital. Men måske vigtigst købte den franske-hollandske luftfartskoncern Air France-KLM sig også ind i ejerkredsen.

Med dem fulgte også et skift til en ny flyalliance. De er vigtige for luftfartsselskaberne og er skabt for at gøre det nemmere for passagererne at rejse rundt i verden, blandt andet gennem de såkaldte codeshare-aftaler, hvor luftfartsselskaberne har aftalt at sælge hinandens billetter.

For SAS betød det et farvel til Star Alliance og et nyt medlemskab i SkyTeam, hvor Air France-KLM og amerikanske Delta er blandt de dominerende aktører.

Delta har andre hubs i USA end dem, Star Alliances United Airlines benyttede. Det kan derfor også betyde andre destinationer i USA på længere sigt, men det er endnu for tidligt at sige noget om.

Til gengæld vil Anko van der Werff gerne tale om en anden stor udfordring for langdistancetrafikken fra Europa. De europæiske luftfartsselskaber har nemlig været stærkt hæmmede på forbindelserne til Asien, siden krigen mellem Rusland og Ukraine begyndte for godt tre år siden.

Tvunget syd om Rusland

Den betød, at luftrummet over Rusland lukkede for dem, men ikke for de kinesiske konkurrenter. Det er en situation, der er helt urimelig, mener SAS-chefen.

»Det er tåbeligt og en fuldstændig forvridning af markedet,« siger Anko van der Werff.

SAS og de øvrige europæiske luftfartsselskaber er tvunget til at flyve syd om Rusland og i enkelte tilfælde over Nordpolen for at nå byerne i Asien. Det forlænger flyveturen med op til fem timer og forsinker ikke bare passagererne, men gør det også dyrere for dem.

Han er særligt forundret over, at nogle europæiske lufthavne bliver ved med at forsøge at tiltrække kinesiske luftfartsselskaber til netop deres lufthavn. Det bliver der i nogle tilfælde brugt statslige penge på.

»Som europæisk skatteyder og ikke som europæisk forretningsmand forstår jeg det ikke. Jeg forstår det ærligt talt ikke. For hvis vi har lært noget af Mario Draghi-rapporten, så er det, at Europa skal tage sig af sin egen konkurrenceevne,« siger Anko van der Werff.

Mario Draghi, den tidligere italienske premierminister og ECB-chef, skrev i september sidste år en rapport, hvor han advarede om, at EU er ved at slå sin egen konkurrenceevne ihjel.

Umuligt at konkurrere

Anko van der Werff siger, at SAS nu er nede på omkring otte flyvninger om ugen til Asien mod flere end 30 før coronapandemien og krigen i Ukraine.

»Det er svært at bygge noget op om langdistanceruterne, når vi ikke kan flyve over Rusland, samtidig med de ting, der sker i USA. Under de her omstændigheder er det umuligt at konkurrere,« siger Anko van der Werff.

Han håber på, at amerikanerne vender tilbage og begynder at kunne se værdien af frihandel og en globaliseret økonomi. Men indtil videre bliver SAS nødt til at kigge på andre dele af verden, hvor de store langtrækkende fly kan sættes ind.

»Har vi ikke Asien eller USA, kan mulighederne ligge i Indien, Afrika eller i Sydamerika. Og så kigger vi også på, om vi kan stille mere op på ruterne til Canada,« siger SAS-chefen.

På de kortere forbindelser går det nemmere for SAS. Vinteren er forløbet bedre end planlagt, fortæller den hollandske flychef.

Han forventer, at SAS vil åbne 25 nye ruter til europæiske byer i løbet af 2025. Det drejer sig blandt andet om Bukarest, Budapest og Madrid.

Bedre med ny alliance

Ifølge Anko van der Werff skaber den nye luftfartsalliance med Skyteam nye muligheder. De nye partnere er ifølge SAS-chefen langt mere interesserede i at få integreret SAS ind i et dybere samarbejde end det, som de store aktører i Star Alliance var. Her løb SAS nærmest mod en mur, når man forhørte sig hos Lufthansa og United Airlines, som er de dominerende aktører her.

»Star Alliance var til en vis grad et problem for os, fordi det ikke var muligt at få et dybere forhold til United Airlines og Lufthansa, og det var virkelig problematisk for os,« siger Anko van der Werff.

Air France har blandt andet tidligere sagt til Berlingske, at selskabet på sigt er interesseret i at købe flere end de knap 20 procent af aktierne, som franskmændene lige nu ejer af det skandinaviske luftfartsselskab. Det kan betyde, at SAS bliver en del af koncernen på samme måde, som hollandske KLM er.

»Over tid vil det være mest logisk og rationelt, hvis SAS slutter sig til det joint venture, som Air France og KLM har skabt. Jeg har altid haft en fast overbevisning om, at det er fremtiden for mellemstore luftfartsselskaber som SAS. Men i sidste ende er det ejerne, der skal træffe den beslutning, siger Anko van der Werff.

Han er sikker på, at skandinaverne i den situation fortsat vil kunne se SAS-logoet på flyene.

»SAS-logoet er det smukkeste i verden. Det er klassisk og står på en lang arv. Med otte millioner Eurobonus-medlemmer vil det være kapitalødelæggende, hvis man kom med et helt nyt brand,« siger Anko van der Werff.

Håber på flere fusioner

Han er ret sikker på, at den europæiske luftfartsbranche vil se flere fusioner på samme måde som dem, de amerikanske konkurrenter oplevede i 2010erne. Her var mange selskaber i USA presset af eftervirkningerne fra 11. september-angrebene og siden finanskrisen. Det førte siden til striber af fusioner blandt de amerikanske luftfartsselskaber.

Anko van der Werff mener, at den europæiske industri greb coronapandemien forkert an. Her blev striber af luftfartsselskaber reddet af staterne i Europa.

»Man skulle have fået rationaliseret markedet, fået ny kapital ind fra private investorer, kapitalfonde eller andre. Men i stedet gik alle til deres egen regering for at få penge og blev reddet. Det er selvfølgelig nemt at sige i dag, men jeg tror, at det var den forkerte beslutning,« siger Anko van der Werff.

50-årige Anko van der Werff blev i 2021 den første ikke-skandinav, der blev udpeget til topchef for luftfartsselskabet, der dengang skrantede. Siden har han blandt andet lanceret den omfattende spareplan SAS Forward, været gennem et stort opgør med selskabets piloter og trukket SAS gennem chapter 11-konkursprocessen i USA.

Niels Pedersen, stifter og chef for it-hardwarevirksomheden Blue Line i Søften nord for Aarhus, har taget et skridt, der umiddelbart virker lille og ubetydeligt, men som siger alt om den situation, han og millioner af ledere i virksomheder med eksport til USA befinder sig i.

Han har nemlig valgt helt at lukke ned for, at hans virksomhed kan komme i en situation, hvor den kommer til at hænge på amerikansk told.

»Vi har simpelthen blokeret vores ERP-system, så ingen ved et uheld kan komme til at vælge, at vi betaler for told på varer til amerikanske kunder,« fortæller Niels Pedersen.

Det er snart 40 år siden, at Niels Pedersen stiftede Blue Line, der har specialiseret sig i at levere it-udstyr som skærme og computere til de industrier, som har brug for helt sterile produktionsmiljøer.

Siden er virksomheden to gange blevet nomineret som årets gazelle, og han har vundet Udenrigsministeriets Vitus-pris for sin evne til at omsætte ideer til konkrete internationale resultater. De seneste fem år har han ekspanderet i USA og etableret datterselskab derovre ved årsskiftet.

Berlingske talte første gang med ham for en uge siden, da USAs præsident, Donald Trump, netop havde indledt sit toldangreb på hele verden, og talte med ham igen dagen efter, at samme Donald Trump havde sat toldkrigen delvist på pause med alle andre end Kina.

Donald Trump har valgt at sætte den told på ti procent, som skulle lægges oven i en generel told på ti procent, på pause i 90 dage, mens forhandlinger om den ekstra told pågår.

Det er isoleret set glædeligt, understreger Niels Pedersen.

»Vi står i en mere positiv situation i dag, end vi gjorde tirsdag morgen. Det er klart, at det er nemmere for os at sluge 10 procent told end 20 procent – eller måske mere end 20 procent, hvis det var kommet til en eskalering. Det giver lidt ro til at få de leverancer, vi allerede har ordre på, igennem, og vi får også mulighed for at gennemføre flere ordrer, som vi kan levere inden for de 90 dage,« siger Niels Pedersen.

»Det er også positivt, at der ser ud til at være skabt et forhandlingsvindue,« tilføjer han.

Nærmest livsfarligt

Men det ændrer alt sammen ikke på, at usikkerheden fortsat er ekstremt stor. For hvad nu hvis Donald Trump pludselig ændrer holdning, eller forhandlingerne bryder sammen – måske endda inden de 90 dage er gået?

»Vi kan ikke være sikre på noget, så vi kan ikke planlægge efter det, og kunderne kan ikke være sikre på prisen,« siger Niels Pedersen.

Da Berlingske talte med Niels Pedersen for en uge siden, var han i store overvejelser om, hvor stor en del af toldregningen hans kunder mon ville være villige til at betale. De overvejelser er slut.

»Spørgsmålet var, om vi skulle æde noget af regningen. Ville vi tage risikoen? Det har vi besluttet, at det vil vi ikke. Vi vil ikke tage toldrisikoen. Der findes en leveringsbetingelse, der hedder DDP, Delivered Duty Paid. Hvis vi leverer med den betingelse, så hænger vi til enhver tid på den gældende toldsats i landet. Det tør vi ikke,« siger Niels Pedersen.

Det er da heller ikke en leveringsmetode, som Blue Line plejer at have. Men nu er der lukket helt for muligheden. Bogstavelig talt. For det er her, at blokeringen af ERP-systemet kommer ind i billedet.

»Det er jo nærmest livsfarligt for virksomheden, hvis vi kom til at vælge DDP ved et uheld, for hvad nu hvis tolden stiger til 40 procent? Så taber vi jo 40 procent af omsætningen,« siger Niels Pedersen.

Derfor må Blue Lines amerikanske kunder fortsat selv betale hele tolden i USA for at få varen udleveret. Det kan blive dyrt, når vi taler om millionordrer som dem, Blue Line leverer.

»Vi er stadig i gang med at undersøge, om det kan lade sig gøre at flytte ordrerne over til vores amerikanske datterselskab. For vi kan overføre varer til datterselskabet til en lavere pris og på den måde mindske tolden,« siger Niels Pedersen.

Trumps Kina-fokus giver nye bekymringer

Nu kunne man tro, at Niels Pedersen kunne koncentrere sig om at få nedbragt toldudgifterne på sine varer til USA. Men samtidig med at Donald Trump har løftet foden fra toldspeederen over for store dele af verden, har han sat fuld turbo på handelskrigen med Kina.

Torsdag eftermiddag var varer, der importeres fra Kina, pålagt told på i alt 125 procent, mens Kina har lagt 84 procent told på varer importeret fra USA. I aftes varslede USA dog en samlet told på 145 procent.

Nu frygter Niels Pedersen, at hans eksport til USA også bliver ramt af det isnende kolde forhold mellem Trump og den kinesiske præsident Xi Jinping.

»Det næste spørgsmål bliver, hvordan de amerikanske myndigheder fortolker varens oprindelse og tilblivelse, når den går ind i landet,« siger Niels Pedersen.

Han er nemlig af sin rådgiver – et af de store internationale rådgivningsfirmaer – blevet gjort opmærksom på, at der kan komme nye krav til oplysninger om, hvor komponenter i produktet kommer fra, og hvor de er blevet produceret.

I dag er Blue Lines it-udstyr komplekst og kan bestå af komponenter fra underleverandører i for eksempel både Kina, Taiwan og Sydkorea, mens noget af montagen måske sker i Vietnam.

»Så når vi sender en vare afsted, er det jo egentlig internationalt i sin komponentstruktur, men i langt de fleste tilfælde sker den største værditilvækst i Danmark,« forklarer Niels Pedersen. 

»Men vil de amerikanske myndigheder også fortolke det sådan, når det kommer ind over grænsen, hvis for eksempel ti procent af produktet stammer fra Kina. Og vil de begynde at opkræve told på 125 procent af den del af produktet, som de mener stammer fra Kina,« spørger Niels Pedersen.

Foreløbig er Niels Pedersen dog ikke blevet mødt med nye krav til dokumentation, ud over dem der allerede er, eller krav om at betale told af kinesiske komponenter i produkter fra EU.

Men alene det, at en rådgiver nævner, at det kan være på vej, sætter gang i spekulationer. For den seneste uge og specielt de seneste otte dage har vist, at med Trump og hans administration kan man forvente hvad som helst.

»Det er ikke noget, de gør endnu. Jeg tror ikke, de har nogen procedurer for det. Men måske er de i gang – as we speak – med at lave det om fra den ene dag til den anden. Selvom de 10 procent og de 90 dage er positivt, så er vi stadig nødt til at forholde os til alle mulige scenarier,« siger Niels Pedersen.

Nye afsløringer om den daværende Danske Bank-ledelses viden og ageren under hvidvasksagen er godt nyt for sagsøgerne i de igangværende erstatningssager mod banken.

Det mener i hvert fald to advokater for mange hundrede investorer, der har sagsøgt banken for enorme tab på aktiekursen under skandalen.

Én af dem er Thomas Ryhl, partner hos advokatfirmaet Lund Elmer Sandager.

Ifølge ham kaster Berlingskes afdækning de seneste uger – blandt andet om tidligere advarsler og intern bekymring i banken – »nyt lys over sagen«.

Thomas Ryhl repræsenterer over 200 sagsøgere, der som professionelle investorer ejede aktier i Danske Bank under hvidvasksagen.

Og i erstatningssagerne skal sagsøgerne bevise, at bankens øverste ledelse sad med afgørende viden om problemerne i den hvidvaskplagede estiske filial, som de langt tidligere skulle have håndteret og fortalt investorerne om.

Afsløringerne bidrager »med nye vinkler på, og yderligere dokumentation for, omfanget af bankledelsens viden om ulovlighederne i Estland og ikke mindst om tidspunkterne for den interne deling af denne viden,« skriver Thomas Ryhl i en e-mail.

»Jeres nye afsløringer styrker derfor afgjort vores sag, der i forvejen er en stærk sag – og en vigtig og principiel sag om de krav, man som investor i børsnoterede virksomheder kan og skal stille til hver enkelt virksomheds pligt til at dele også intern viden med sine aktionærer og resten af markedet,« skriver han.

De nye afsløringer kort

Berlingske har for nylig på baggrund af interne og dybt fortrolige dokumenter fra bankens egne undersøgelser af sagen afsløret:

• At Danske Bank allerede i 2007 blev advaret af en russisk storbank om problematiske kunder i Estland.
• At daværende topchef Thomas Borgen i foråret 2014 direkte modtog oplysninger om, at bankens egen vagthund, den interne revision, havde fejlet totalt i flere år.
• At der i foråret 2017 var klar intern viden i topledelsen om risikoen ved sagen og om behovet for en stor undersøgelse. En undersøgelse, som Thomas Borgen ifølge to chefkolleger personligt bremsede.
• Og at Bruun & Hjejle gav hård kritik til en række af bankens chefer i interne ansvarsvurderinger, blandt andet fordi de havde handlet utilstrækkeligt på advarselssignaler.

Påstår, at banken »bevidst manipulerede markedet«

Ifølge sagsøgerne tegner afsløringerne et billede af, at bankens øverste ledelse havde tilstrækkelig viden om problemerne i og risikoen ved bankens estiske filial til at melde ud til aktiemarkedet langt tidligere i forløbet.

Dette kunne potentielt have sparet investorerne for store tab, mener de.

»Vi har i sagen gjort gældende, at Danske Bank allerede i april 2014 havde tilstrækkelig viden om de ulovlige forhold i Estland og det ikke ubetydelige omfang heraf til, at banken havde pligt til at offentliggøre denne viden, og at Danske Bank bevidst manipulerede markedet ved at skjule eller fortie vigtige oplysninger om Danske Banks filial i Estland frem til jeres afdækning af historien i 2018,« skriver Thomas Ryhl med henvisning til Berlingskes tidligere afdækning af hvidvasksagen.

Advokat og partner Lotte Noer fra Punct Advokater fører en af de andre erstatningssager mod banken – også på vegne af flere hundrede investorer.

Hun skriver i en e-mail, at firmaet og dets klienter »med interesse læser Berlingskes artikler«.

»De sager, vi fører, handler om, hvorvidt Danske Bank burde have informeret aktiemarkedet om hvidvaskskandalen på et tidligere tidspunkt. Vi er derfor interesserede i alle oplysninger om, hvilken viden banken havde på forskellige tidspunkter, og hvordan de håndterede deres pligt til at afdække skandalen,« skriver Lotte Noer.

Advokat Thomas Ryhl understreger, at kursen på en børsnoteret aktie ikke kun påvirkes af virksomhedens evne til at tjene penge, men også af en række andre forhold, som kun virksomhedens ledelse har indsigt i:

»Som investor skal man derfor kunne stole på, at ledelsen nøje overholder sin pligt til at oplyse om både gode og dårlige nyheder. Ellers får investorerne ikke de oplysninger, de skal have for selv at kunne vurdere, om de vil købe eller sælge aktier i virksomheden, og hvad den rette kurs på aktien er.«

Ekspert: Ville banken lægge låg på sagen?

Berlingskes afsløringer har blandt andet vakt opsigt, fordi banken i forbindelse med advokatundersøgelsen havde lovet, at intet ville blive fejet ind under gulvtæppet.

Men de mange nye oplysninger var udeladt af den offentliggjorte advokatrapport om sagen, som Danske Banks bestyrelse havde bestilt ved Bruun & Hjejle og fremlagde i september 2018.

Man lagde eksempelvis kun frem, at Bruun & Hjejle havde frikendt bestyrelsen og Thomas Borgen for ansvar i sagen, men sagde intet om den hårde kritik af de øvrige topchefer.

Den meget forskellige fordeling af ansvaret helt oppe i direktionen kaldte CBS-professor Kasper Meisner Nielsen »virkelig opsigtsvækkende« over for Berlingske onsdag.

At banken ikke fortalte om de fulde ansvarsvurderinger »eliminerede muligheden for en byge af væsentlige spørgsmål om topchefen og bestyrelsens viden og ansvar – og om, hvordan advokatfirmaet kunne trække en så klar streg ned gennem direktionen«, sagde han.

Ifølge CBS-professoren tegner der sig et billede af, at Danske Bank i september 2018 »har forsøgt at lægge låg på sagen ved at gå ud med den del af den interne rapport, der var mest brugbar for topledelsen«.

Kun én sag har været for retten

De erstatningssager, der føres af henholdsvis Thomas Ryhl og Lotte Noer, er endnu ikke kommet for retten.

Ud over de to sager verserer flere andre søgsmål, herunder ét, der føres af advokat Thomas Donatzky fra Donatzky & Partnere. Han har ingen kommentarer til sagen, oplyser han til Berlingske.

Kun én af erstatningssagerne er foreløbig blevet prøvet ved en domstol:

Det belgiske konsulenthus Deminor tabte i 2022 erstatningssagen mod Thomas Borgen ved retten i Lyngby. Denne sag er nu anket til landsretten.

Deminor ønsker ikke at kommentere oplysningerne i denne artikel, oplyser selskabet gennem sit danske kommunikationsbureau.

I en skriftlig kommentar siger Danske Banks pressechef, Stefan Kailay Wind, at »dette er en sag, som vi både dengang og nu beklager«.

»Sagens omfang og alvor er gentagne gange fremhævet af både banken og medierne, der har dækket sagen. Vi har ikke nogen kommentarer til detaljerne tilbage fra 2018 og før da. Vi mener, at de civile søgsmål er uden juridisk grundlag, og vi vil, som vi har sagt før, forsvare os kraftigt mod kravene,« siger han.