Ikke alt ved Donald Trumps handelskrig er nødvendigvis sort.

Faktisk kan en dansk virksomhed holde produktionen hjemme og alligevel eksportere endnu mere til USA, end de allerede gør i dag.

Det er virkeligheden for industrivirksomheden Bramidan, der har hovedsæde i Bramming ved Esbjerg.

Selvom deres varer bliver pålagt told af den amerikanske præsident, gør deres konkurrenters varer det også.

Og fordi konkurrenterne enten ligger eller har underleverandører i Asien, hvor landene bliver ramt af en højere told, giver handelskrigen den danske virksomhed en fordel.

Derfor opfordrer Bramidans administrerende direktør, Jakob Lysholm Christensen, til at se mulighederne i det kaos, som har hersket efter Donald Trumps indsættelse.

»Det er en provokerende tanke, men jeg tror på, at der er muligheder for danske virksomheder lige nu,« siger han.

Direktøren er helt bevidst om, at det kan opfattes som kontroversielt at omtale handelskrigen som noget positivt.

Men han føler sig alligevel forpligtet til at gøre det.

»Nogle gange skal man turde at være ærlig om det, man oplever. Og min pointe er, at vi skal se muligheder i en svær situation,« siger Jakob Lysholm Christensen.

Er det ikke en snæversynet måde at se tingene på? I har vel ikke interesse i mindre samhandel og uro i verdensøkonomien?

»Vi synes også, at det er meget uhensigtsmæssigt for verden at opbygge toldmure og begrænse den frie verdenshandel. Men hvis der kan skabes danske arbejdspladser, skal vi da tale om det.«

Fabrik i Danmark, vækst i USA

Bramidan fejrede for nylig 50-års jubilæum med en stor fest i det sydvestjyske hovedkvarter.

Det, der startede som en lokal smedeforretning, er i dag en global industrivirksomhed, som producerer maskiner til komprimering af pap, plast og andre genanvendelige ressourcer.

Virksomheden eksporterer til mere end 50 lande og har omkring 200 ansatte, hvoraf 130 af dem er i Danmark.

I seneste regnskabsår havde Bramidan en omsætning på 353 millioner kroner og lavede et overskud før skat på 17,8 millioner kroner.

Det går altså ret godt.

Og på trods af uroen i verdensøkonomien forventer Jakob Lysholm Christensen, at det kommer til at gå endnu bedre fremover.

Især på det amerikanske marked, som i dag står for omkring en femtedel af Bramidans eksport, er der udsigt til vækst.

»Det troede vi også på inden Donald Trump og handelskrigen, fordi mange af vores løsninger inden for genanvendelse ikke findes i USA i dag,« siger han.

Men I vil ikke flytte produktion til USA, som Donald Trump ønsker?

»Vi er stolte af at producere i Danmark, og det vil vi gerne blive ved med. Men hvis det giver mening, flytter vi selvfølgelig,« siger Jakob Lysholm Christensen og tilføjer:

»Det er bare meget omkostningstungt, og vi kan ikke få den kvalificerede arbejdskraft derovre. Så lige nu er det ikke aktuelt.«

De snyder sig selv

Direktøren lægger ikke skjul på, at en told vil tvinge Bramidan til at hæve priserne på deres varer.

Men han forventer ikke, at det vil få nogen effekt på salget.

»Alle vores konkurrenter skal også hæve priserne. Så det bliver amerikanerne selv, der betaler prisen,« siger Jakob Lysholm Christensen.

Derfor ærgrer han sig på vegne af den amerikanske befolkning, der ifølge hans vurdering bliver ofrene for handelskrigen.

Jakob Lysholm Christensen forventer nemlig heller ikke, at Donald Trumps strategi fører til flere investeringer i USA.

Tværtimod.

»Vi tøver i hvert fald, fordi det hele er så uforudsigeligt og ustabilt. Hvis man skal investere i et land, skal der være tillid til og styr på institutionerne. Det kan man ikke sige om USA i øjeblikket,« siger han:

»De snyder sig selv, og det er jo trist. For amerikanerne og for hele verden.«

Det lignede ellers et arbejdsmarked, der var ændret for altid.

Coronapandemien tvang tusindvis af arbejdspladser til at sende deres tusindvis af medarbejdere hjem. Selvom det næppe var med nogens gode vilje, kom hjemmearbejdet med uventede gevinster.

Det øgede produktiviteten, smurte tandhjulene i det travle familieliv og mindskede antallet af sygedage – en løbende næse var ikke nok til at sygemelde sig fra hjemmekontoret.

Muligheden for at arbejde hjemme vandt indpas i både internationale og danske virksomheder. Det var sågar pligtskyldigt hos forsikringsvirksomheden Codan at holde sig fra kontoret mindst et par dage om ugen, ligesom der i Danske Bank ikke er kontorpladser til alle.

Men det ser ud til at ændre sig.

I efteråret annoncerede gigantvirksomheden Amazon, at det var slut, og skoproducenten Nike fulgte trop.

Den vej går det tilsyneladende også i Danmark, hvor Joe & the Juice sidste uge sløjfede alle aftaler om hjemmearbejde, og Nykredit halverer antallet af hjemmearbejdsdage.

Men virksomhederne bør tage ved lære af årene post corona, forklarer arbejdspladsforsker Peter Holdt Christensen, som kalder arbejdspladsen »en vanvittigt gammeldags idé«.

Han vurderer, at det kan blive decideret svært at lokke særligt én gruppe medarbejdere tilbage på kontoret.

Man skal »redegøre« for sit hjemmearbejde

I en intern mail, som FinansWatch er i besiddelse af, lyder det fra koncernchef i Nykredit, Michael Rasmussen, at man ønsker en arbejdsplads, »hvor holdånd og handlekraft trives side om side«.

Berlingske har sendt Nykredit en række spørgsmål om baggrunden for den ændrede politik om hjemmearbejde, og hvilke erfaringer der ligger til grund for beslutningen. Deriblandt om Nykredit har oplevet dykkende produktivitet, i takt med at mængden af hjemmearbejde er steget.

Banken har ikke ønsket at stille op til interview, men Trine Ahrenkiel, der er HR- og kommunikationsdirektør i Nykredit, svarer skriftligt:

»Vi skruer lidt op for fremmødet, fordi det er godt for fællesskabet. Vi synes, der er stor værdi i at mødes og være sammen i løbet af arbejdsugen, hvor man sparrer, lærer af hinanden og løser opgaver sammen. Det betyder dog ikke, at man ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra. Og selvfølgelig kan man nå et tandlægebesøg, skole-hjem-samtaler eller lignende.«

Hos Joe & the Juice vil man som udgangspunkt skulle møde på arbejde hver dag. Hvis man arbejder hjemmefra, skal man kunne »redegøre for, hvad du skal lave derhjemme«, fortalte direktør Thomas Nørøxe til TV 2 Kosmopol.

Et forandret arbejdsmarked

Spoler man tiden blot ti år tilbage, hørte hjemmearbejde til sjældenhederne på langt de fleste arbejdspladser. Alligevel kalder Peter Holdt Christensen den tid for »gamle dage«.

Han er ph.d. og lektor ved CBS og har forsket i, hvad kontorarbejdet gør ved os.

Peter Holdt Christensen indleder med en selverklæret grovskåren analyse af, hvem der drager fordel af hjemmearbejdsdagene.

»De yngre, nyuddannede ansatte hungrer efter at være til stede fysisk på arbejdspladsen og så nok også helst, at den var fyldt med kollegaer, så de kunne bygge et netværk og socialisere,« forklarer han.

Når denne gruppe får børn, familie og flere forpligtelser, er der pludselig store fordele ved muligheden for hjemmearbejde. Så kan man vaske tøj i kaffepausen, spare køreturen til og fra arbejde og dermed svinge forbi daginstitutionen, før det bliver myldretid.

Disse fordele er mindre vigtige, når børnene er flyttet hjemmefra, og man nærmer sig en seniortilværelse.

En overvejende fordel ved hjemmekontoret er, at man slipper for støjgener fra sine kolleger.

»På tværs af undersøgelser ser vi ingen produktivitetsnedgang, uanset hvor meget du arbejder hjemmefra. Enkelte undersøgelser viser faktisk, at man laver lidt mere, når man arbejder hjemmefra,« forklarer han.

En undersøgelse fra Dansk Industri fra 2024 viser desuden, at medarbejderes trivsel har gavn af muligheden for hjemmearbejde. Med til fordelene hører også, at virksomheder kan rekruttere i større geografisk omfang, og muligheden for hjemmearbejde styrker fastholdelsen af medarbejdere.

Christine Secher, der er fagleder hos Dansk Industri, uddyber dog, at virksomhederne også har et ønske om at se mere til deres medarbejdere.

Hele 65 procent af virksomhederne vil styrke fremmødet ved eksempelvis at forbedre de fysiske rammer, holde obligatoriske møder og sociale arrangementer.

»Det er første gang, vi har spørgsmålet med, så vi kan ikke sammenligne det med andre tal. Men når jeg taler med virksomhederne, oplever jeg en generelt stigende opmærksomhed på at understøtte fysisk fremmøde til gavn for samarbejde og vidensdeling,« siger hun.

Men den gradvise tilbagevenden til den fysiske arbejdsplads kan også handle om noget andet:

Chefens behov.

»Flere ledere har svaret, at de føler sig udfordrede, når de ikke ved, hvem der er på arbejde hvornår. Ledelsesopgaverne så anderledes ud, dengang alle ansatte gik på arbejde fem dage om ugen.«

Peter Holdt Christensen stemmer i:

»Det er også en vigtig opgave for ledere at blive set, og det er klart nok sværere, når kontorlandskabet er tomt. Derfor kan bevægelsen væk fra hjemmearbejde også være en konsekvens af nogle lederes præference for mikromanagement (en ledelsesstil, hvor lederen nøje overvåger medarbejdernes adfærd, red.)«

Peter Holdt Christensen understreger, at han ikke kender detaljerne hos nogle af de virksomheder, der senest har gjort op med hjemmearbejde.

Men det ligner en tilbagevenden til gamle dyder, hvor »ansigtstid« er en af dem.

»Det er efterhånden en gammeldags opfattelse, at man skal kunne se sine medarbejdere i øjnene for at kontrollere, om de laver noget. Det er fuldstændig galimatias, hvis man forkaster flere års læring om, at hjemmearbejde er lige så produktivt til fordel for mere ansigtstid,« siger Peter Holdt Christensen.

Arbjedsliv på LinkedIn

Berlingske har netop kåret 100 talenter fra erhvervslivet, hvor vi for første gang kan blive lidt klogere på fællestrækkene.

Det viser sig eksempelvis, at LinkedIn er deres foretrukne sociale medie, og at 88 procent af dem har lavet mindst et opslag det seneste år.

Det er ifølge Peter Holdt Christensen med til at tegne billedet af det moderne arbejdsliv, som i højere grad er hjemløst.

Man kan turnere digitalt med sine professionelle bedrifter til tusindvis af følgere frem for i en henslængt snak over kaffemaskinen.

»Vi kan lige så godt forkaste ideen om, at vi samles på ét sted mandag morgen klokken 8 til fredag eftermiddag klokken 17. Det er en vanvittig gammeldags idé, at det kun skulle være på den fysiske arbejdsplads, at vi løser opgaver og indgår i fællesskaber,« siger Peter Holdt Christensen.

Det er da også blevet mere fleksibelt at være forsker og lektor på CBS.

Undervisningen kan optages på forhånd og streames digitalt, opgaverne kan rettes hjemmefra.

»Hvis jeg eksempelvis bare skal læse eller skrive og ikke mødes med andre mennesker, kan jeg ikke se grunden til, at jeg skulle bruge min tid på at komme et andet sted hen end mit hjemmekontor,« slutter Peter Holdt Christensen.

Måske Tesla-direktør Elon Musk havde troet, at han med sin rolle i Det Hvide Hus kunne smyge sig uden om Donald Trumps dramatiske toldsatser.

For nylig stod det dog klart for elbilproducenten, at det formentlig ikke bliver tilfældet. 

Fredag kunne Reuters fortælle, at Tesla har valgt at tage sine amerikansk producerede biler Model S og Model X af det kinesiske marked. 

Samme dag havde Kina gengældt Trumps toldsats på 145 procent med en generel toldsats på 125 procent på alle amerikanske varer. 

Ifølge cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen kommer Teslas beslutning om at indstille alt salg af deres amerikanske biler som en »ren konsekvens« af den seneste kinesiske toldsats. 

Konkurrencen på elbilmarkedet er nemlig i forvejen enormt presset, og derfor gør Kinas seneste toldsats det ikke bare meget vanskeligt for Tesla at sælge sine biler i Kina.

»Det ville i praksis næsten være umuligt at sælge amerikansk producerede Teslaer på det kinesiske marked,« vurderer Helge J. Pedersen.

Dialogen er aflyst

Siden Trump rykkede ind i Det Ovale Kontor for snart tre måneder siden, har hele verdens virksomheder og økonomer ventet spændt på at se, hvor mange af præsidentens løfter om toldsatser han faktisk havde tænkt sig at følge til dørs. 

Til fleres overraskelse har Donald Trump vist sig faktisk at være en mand af sit ord. På kort tid har han indført told på produkter fra stort set alle verdens lande, og særligt fra Kina. 

Mens EU og andre lande har valgt at trække præsidenten til forhandlingsbordet, er dialogen mellem kinesiske og amerikanske embedsmænd gået helt i stå. 

Mandag skrev præsidenten fra sin profil på Truth Social, at »alle samtaler med Kina om de møder, de ønsker med os, vil blive aflyst!« 

Siden da er handelskrigen kun eskaleret yderligere. Og fredag blev det altså for meget for Tesla. 

»Rent økonomiske motiver«

Ifølge Helge J. Pedersen er Teslas tilbagetog på det kinesiske marked bare et blandt flere eksempler på, at den nuværende handelskrig har alt for store konsekvenser.

»På et eller andet tidspunkt må det gå op for beslutningstagerne, at det ikke kan fortsætte. Det niveau, som toldkrigen har nået mellem USA og Kina, er simpelthen uholdbart,« siger han. 

Lørdag kunne Apple og andre elektronikproducenter i USA prise sig lykkelige over, at smartphones, computere og anden elektronik, herunder mikrochip, blev undtaget Trumps toldsatser. Dog uddybede USAs handelsminister, Howard Lutnick, søndag, at undtagelsen kun er midlertidig.

Spørgsmålet er, om Tesla ved at droppe salget til Kina forsøger at presse Trump til også at undtage dem fra de høje toldsatser.

Helge J. Pedersen tror det ikke.

»Man skal ikke udelukke det. Men jeg tror, det er rent økonomiske motiver, der ligger bag. En told på 125 procent, det er totalt prohibitivt,« siger Helge J. Pedersen og fortsætter.

»Det her illustrerer bare igen, at handelskrigen er dyr. Og den skal deeskaleres i tide, inden den når at give varige skader.«

Flere amerikanske økonomer frygter i øjeblikket muligheden for en recession som følge af Trumps toldkrig. Ifølge en undersøgelse fra The Wall Street Journal vurderer amerikanske økonomer, at der lige nu er en 45 procents sandsynlighed for en recession inden for de næste 12 måneder. 

Den ene dag kommer der én melding; dagen efter kommer der en anden.

»Det viser den vaklen, der er i USA for tiden. Man ved ikke, hvad ben man skal stå på, og der er en stor usikkerhed om hele projektet.«

Det vurderer cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen, efter at der søndag er kommet nye signaler fra Washington om handelskrigen med Kina.

Lørdag var meldingen, at elektronik som computere, telefoner og chip ikke længere var omfattet af den enorme straftold på 145 procent på det meste af den kinesiske eksport til USA.

Men nu understreger den amerikanske handelsminister, Howard Lutnick, at det kun er midlertidigt, at varerne er undtaget. Om en måneds tid eller senere vil der alligevel blive offentliggjort en separat told på varerne, lyder det.

Helge J. Pedersen siger, at der »under alle omstændigheder er tale om en retræte« fra amerikansk side.

»Der var lagt op til et meget hårdt slag mod de amerikanske virksomheder og den amerikanske økonomi, og derfor var man nødt til nærmest at lægge sig fladt ned,« siger Helge J. Pedersen.

Eksempelvis får den store amerikanske teknologivirksomhed Apple ifølge CNBC produceret 80 procent af sine produkter i Kina.

Hvad bliver den nye told?

Helge J. Pedersen peger på, at det er svært at forudse, hvad de nye satser vil blive.

Tidligere har man set satser for biler, stål og aluminium på 25 procent, og givetvis vil de blive lavere end de 145 procent på elektronik produceret i Kina, der oprindelig blev meldt ud.

Lige så snart tolden kommer over 100 procent, vil det være prohibitivt, fortæller cheføkonomen.

Varerne vil blive fordoblet i pris, og der vil ikke blive solgt nogen iPhones, legetøj eller andre produkter, som i stor stil er fremstillet i Kina.

»Dette er ikke populært på nogen områder – hverken blandt virksomheder eller i befolkningen. Det har ramt techgiganterne hårdt. De har mistet enorme værdier på aktiemarkederne. Det skaber et voldsomt pres på Trump, fordi det har så store konsekvenser for den amerikanske økonomi,« siger Helge J. Pedersen.

Trumps toldkrig har været præget af en zigzagkurs med en række uforsonlige udmeldinger og så et delvist tilbagetog i løbet af den seneste uge, hvor Kina som eneste land blev ramt med den helt hårde toldhammer, mens resten af verden fik 90 dages pause fra de højeste gensidige toldsatser.

Pausen blev indført, fordi mange lande har taget fat i den amerikanske regering og bedt om toldforhandlinger, lød det fra USA.

I de kommende uger og måneder ventes der forhandlinger mellem USA og en række lande. Mandag ventes EU-kommissæren for handel, Maros Sefcovic, at ankomme til Washington, D.C., skriver Ritzau.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, valgte lørdag dansk tid at undtage elektroniske varer som telefoner og computere fra straftold.

Det er varer, der især bliver produceret i Kina, som Trump ellers har pålagt en told på 145 procent i gennemsnit.

Men nu varsler USAs handelsminister, Howard Lutnick, alligevel separate toldsatser på varerne.

I et interview med ABC søndag siger handelsministeren, at der vil blive pålagt toldsatser om en måned eller mere.

Det har nemlig hele tiden været meningen, at det blot var en udsættelse af told, lyder det nu:

»Det er ikke en permanent form for undtagelse,« siger han i interviewet med ABC.

Uvist hvor høj tolden bliver

De elektroniske varer vil blive omfattet af den told, der kommer på halvledere, siger Howard Lutnick. Halvledere har særlige elektriske egenskaber, og halvlederkomponenter anvendes blandt andet i computere og telekommunikationsudstyr.

Intentionen fra Det Hvide Hus er, at de vil implementere »en toldmodel for at opmuntre« halvlederindustrien såvel som medicinalindustrien til at flytte deres forretning til USA, skriver ABC.

»Vi kan ikke være afhængige af udlandet, når det gælder grundlæggende ting, som vi har brug for,« siger han.

Udover en separat toldsats på elektroniske varer varsler Lutnick også en separat toldsats på lægemidler.

Handelsministeren kommer ikke yderligere ind på, hvor høj toldsatserne bliver.

Trumps melding lørdag blev anset for at være en markant afvigelse fra de ellers hårde udmeldinger, der har været fra USA mod Kina i handelskrigen.

Nordeas cheføkonom, Helge J. Pedersen, sagde tidligere søndag til Berlingske, at han anså et pres på Trump fra mange fronter – især fra de store techgiganter – som årsagen til, at den amerikanske præsidents tilsyneladende gik på tilbagetog:

»Der er store amerikanske kommercielle interesser i Kina – heriblandt Apple, der får store dele af deres produkter fremstillet i Kina. De vil blive ramt hårdt, hvis Kina ikke længere kan eksportere til USA.«

Nu kan de store amerikanske virksomheder altså alligevel ikke helt ånde lettet op. 

Det har været nogle uger med en helt ekstrem turbulens på de finansielle markeder. Det skyldes naturligvis, at præsident Trump har lanceret en toldmur, der er et brud med hele efterkrigstidens globale system.

Det betyder, at vi befinder os i et ukendt territorium uden at vide, hvor alting ender. Dermed ved vi heller ikke, hvad der kommer til at ske med økonomisk vækst og inflation i de kommende uger, måneder og år.

Det er i dette vidensmæssige tomrum, at alverdens centralbanker skal forsøge at sætte en kurs. Med et klæde kastet over krystalkuglen.

I næste uge – skærtorsdag – er det Den Europæiske Centralbank (ECB), der kommer med sin rentemelding. Det er den, der sætter dagsordenen for de danske renter i bankerne og for boligejerne.

ECB kommer til at sætte renten ned med et kvart procentpoint til 2,25 procent. Det vil i givet fald betyde, at den danske nationalbank sætter den toneangivende rente ned til 1,85 procent. Det er både signalet fra de finansielle markeder og fra ledende medlemmer af ECB.

Rentenedsættelsen vil slå direkte igennem på de danske boliglån med helt kort rentebinding. Det sker på et tidspunkt, hvor det danske boligmarked fortsætter sin kurs mod rekordhøje priser.

Men hvad sker der efter påskemødet?

De finansielle markeder indregnede ved årsskiftet, at renten vil blive sat ned fire gange i år. Nu er to af rentenedsættelserne leveret, og nu forventer markedet yderligere tre nedsættelser, så den officielle rente hedder 1,75 procent ved udgangen af året. 

Hvis det nuværende spænd mellem ECB og Danmarks Nationalbank fastholdes, vil det give en officiel dansk rente på 1,35 procent.

ECB vil på mødet holde kortene helt tæt til kroppen, for det er direkte uansvarligt at komme med noget, der ligner håndfaste løfter, i en tid, hvor verden ændrer sig fra time til time. Derfor skal man også forvente den sædvanlige ordsuppe fra ECBs chef, Christine Lagarde, der har udviklet en evne til at bruge mange ord på at sige ingenting på de pengepolitiske pressemøder.

ECB skal overveje en række stærke strukturelle kræfter, der kan give store overraskelser i forhold til, hvor renten skal hen.

Trump skubber til europæiske renter

Trumps toldmur står øverst på dagsordenen – på mange forskellige måder.

Toldmuren vil give højere inflation i USA, men det er ikke det samme, som at priserne generelt kommer til at stige i Europa. Selvom en generel toldmur på ti procent i USA ikke er høj nok til at ændre på handelsstrømmene, vil Trumps de facto handelsblokade mod Kina skabe en strøm af kinesiske varer til det europæiske marked.

Priserne på forbrugsvarer fra de kinesiske fabrikker er faldende, og selvom EU og Kina bliver enige om en form for frivillig eksportbegrænsning, vil der være et nedadrettet pres på varepriserne også her i Europa.

Trump er også lykkedes med at få oliepriserne kraftigt ned, hvilket gavner den europæiske inflation. Og så er det erklærede mål for den tyske regering og de fælles europæiske investeringsplaner, at priserne på energi skal ned i Europa. Det er et vigtigt element i genopretningen af den europæiske konkurrenceevne. Det vil også give lavere strukturel inflation.

Trump har også formået at skabe tvivl om dollaren og de amerikanske statsobligationer som en sikker havn i turbulente tider. Det har været særligt tydeligt de seneste dage.

De amerikanske renter er steget, hvor de burde være faldet. Det er i stedet de tyske statsrenter, der lige nu opfører sig som sikker havn. De falder, når bølgerne går højt, og stiger, når lettelsens suk indfinder sig. Samtidig er euroen blevet styrket.

Hvis euroen i højere grad betragtes som en reservevaluta, vil det føre til en større indstrømning af kapital til euroområdet og større køb af europæiske obligationer. Her hjælper en fælles udstedelse af EU-gæld, fordi EU-obligationer ikke er bundet op på et enkelt land.

Øget indstrømning og øget placering af europæisk opsparing i europæiske aktier vil desuden styrke virksomhedernes finansielle muskler til at investere i forbedret produktivitet og innovation. Det styrker også konkurrenceevnen.

Det vil give en tendens til en stærkere euro og lavere markedsrenter. Det giver faktisk mulighed for, at ECB kan sætte renten mere ned end ellers.

Der er også andre strukturelle elementer, der styrker argumentet for en længere række af rentenedsættelser forude.

Bedre konkurrence giver lavere priser

EU-Kommissionens forkromede plan om at rulle regulering og indberetningspligter tilbage og en lempelse af nogle af de mest uigennemtænkte klimamål vil lette erhvervslivets rammevilkår. Det samme vil en forbedring af EUs finansielle infrastruktur og flere grænseoverskridende banker.

Hvis det er tilstrækkeligt ambitiøst, vil det give et løft til produktiviteten i EU og dermed åbne for en periode uden nævneværdigt indenlandsk prispres. Også selvom der er pæne lønstigninger. Her spiller digitalisering en vigtig rolle. Det reducerer omkostningerne og øger muligheden for prissammenligninger og konkurrence. Det er alt sammen noget, der presser priserne nedad – på den gode måde.

Tag eksemplet med mobiltelefoni.

Da den private udbyder Iliad indledte en priskrig på det franske marked i 2012, faldt mobilpriserne med 40 procent. Da de gik ind i Italien, faldt priserne med 20 procent. 

Det er derfor, at tiltag til at forbedre det indre marked og øge konkurrencen på tværs af grænserne giver lavere leveomkostninger for forbrugerne. Norske Rema og tyske Lidls succes på det danske marked bidrager til øget konkurrence i supermarkederne.

Så der er meget stærke strukturelle kræfter, der taler for, at de europæiske renter i en rum tid kan ligge lavere, end mange analytikere tror på nuværende tidspunkt. Dertil kommer naturligvis den negative vækstimpuls fra Trumps handelskrig.

Men der er også kræfter, der trækker den anden vej.

Der har været høje lønstigninger, der har udhulet virksomhedernes konkurrenceevne. Hvis virksomhederne udnytter et begyndende forår hos forbrugerne til at sætte priserne op, så vil inflationen dog blive højere.

Men ECBs inflationshøge er allermest bekymret for noget helt andet.

Vi pumper penge ud

Svaret på Trumps omfavnelse af Ruslands Vladimir Putin har ført til en historisk oprustning i Europa. Tusindvis af milliarder af kroner vil i de kommende år blive pumpet ud i økonomien som øget offentlig efterspørgsel. Tyskland har på få uger delvist afmonteret gældsbremsen i forfatningen, der hidtil har krævet tæt på budgetbalance.

Dertil kommer store investeringer i infrastruktur, klimaomstilling og digitalisering. Tyskland vil alene investere 500 milliarder euro over 12 år. Og på EU-niveau arbejder man som sagt med en række store, grænseoverskridende investeringer på alt fra forsvar til infrastruktur.

Det betyder, at der er en fuldstændig kovending i den europæiske finanspolitik.

Ved årsskiftet handlede det om nedbringelse af underskud i de store eurolande som Frankrig og Italien. Sammen med gældsbremsen ville det have givet en ret markant stramning af finanspolitikken i euroområdet som helhed. Nu er der udsigt til en samlet lempelse, selvom de mest forgældede lande fortsat skal få styr på andre dele af deres udgifter.

I forvejen er ledigheden på et rekordlavt niveau, og der er faktisk en del opsparet købekraft i husholdningerne. Så bekymringen er, at de mange nye investeringer vil presse lønninger og prisen på materialer op, så der kommer en ny runde inflation.

Det er det vigtigste argument for, at renterne ikke kan sættes meget mere ned. Her er en joker dog også, hvordan handelskrigene påvirker vores rejsemønster. Vil europæerne rejse mindre ud i verden, vil det styrke europæisk økonomi. Hvis amerikanerne holder sig hjemme, vil det trække ned.

En sladrehank er aktiekursen i de amerikanske luftfartsselskaber. De er næsten halveret siden årsskiftet, så der bliver færre amerikanere i Europa denne sommer.

Kortene holdes tæt til kroppen

ECB har tidligere beskrevet sin rentepolitik som »restriktiv«, men gik ved den seneste rentenedsættelse til 2,5 procent over til at kalde politikken for »mærkbart mindre restriktiv«. Altså er foden fortsat let på bremsen, men ikke så meget som tidligere.

Spørgsmålet er, hvornår ECB mener, at foden er helt væk fra bremsen. Og så naturligvis om foden på et tidspunkt skal flyttes til speederen. Inflationen i euroområdet var i marts på 2,2 og har langsomt bevæget sig ned mod målet om 2 procent.

Donald Trumps handelskrige er helt uforudsigelige, og vi aner simpelthen ikke, hvor den europæiske – og danske – økonomi lander. Men alt er ikke sort i sort på denne side af Atlanten.

En stor tilstrømning af arbejdskraft fra den amerikanske side vil også give et boost til væksten, men vel og mærke uden at skabe markant højere inflation.

Så i næste uge vil ECB sige ingenting. Men der kan sagtens vente en større serie af rentenedsættelser forude. Også selvom økonomien ikke falder ned i et hul.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

Den amerikanske præsident, Donald Trump, valgte lørdag at lempe en smule på sin ellers hårde handelskrig.

Det gjorde han ved at undtage telefoner, mikrochip og computere fra told.

Og det er noget, som Per Hansen, der er investeringsøkonom ved Nordnet, mener vil kunne få aktiemarkedet til at se helt anderledes ud i morgen, end det har gjort de seneste dage.

Han vurderer nemlig, at tech-aktierne vil komme til at se godt ud i morgen.

Det gælder især de amerikanske aktier Apple, Microsoft, Amazon, Google, Netflix og NVIDIA.

»Jeg vil tro, at investorerne vil tage rigtig godt imod Donald Trumps undtagelse,« siger han med forbehold for, at der kan nå at ske ændringer.

Per Hansen vurderer, at det amerikanske indeks vil ligge i størrelsesordenen, så det er gået tre procent op fra morgenstunden.

»Det kan blive mere, og det kan blive mindre,« siger han alligevel.

Et Trump-put

Dette ligner et såkaldt Trump-put, mener Per Hansen, der selv har opfundet begrebet.

Det spiller på det økonomiske begreb kaldet Fed-put, hvor »Fed« er Federal Reserve, altså den amerikanske centralbank, og »put« er en option, der beskytter investoren mod tab.

Begrebet beskriver markedets opfattelse af, at Federal Reserve vil gribe ind og støtte aktiemarkedet, hvis det begynder at falde for meget – ligesom Donald Trump kan have gjort i denne situation, mener Per Hansen.

Han vurderer nemlig, at Trump kan have valgt at handle på de store fald, som tech-aktierne har oplevet den seneste tid, siden Trump startede toldkrigen. Og derfor har Trump nu valgt at undtage kinesiske varer for told, der er centrale for de amerikanske tech-virksomheder.

»Det amerikanske aktiemarked handler i høj grad om chip, smartphones og tech-virksomheder som Apple, Microsoft, Amazon, Google, Netflix, NVIDIA. Så jeg vil tro, at investorerne vil tage udgangspunkt i, at det her ligner det, man kunne kalde en Trump-put,« siger han.

»Spill-over« på danske aktier

Der er især to danske aktier, som investeringsøkonomen vil holde godt øje med på markedet i morgen.

Det er GN Store Nord og Novo Nordisk.

»GN Store Nord har fået mange bøllebank på aktiemarkedet den seneste tid, men spørgsmålet er, om undtagelser fra Kina-told på smartphones, chip og computere også gælder noget af det, som GN Store Nord producerer i Kina,« siger Per Hansen.

Og han vurderer også, at det vil være klogt at se på medicinalaktien Novo Nordisk, da der ikke er stor forskel på teknologisektoren og farmacisektoren.

»Derfor kan der være en spillover-effekt på de danske aktier fra det amerikanske marked.«

Det har været med hård hånd, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har indført straftold til verdens lande.

Værst er det gået ud over Kina, der lige nu har en straftold på 145 procent ved eksport af varer til USA.

Men i går slækkede Donald Trump på sin egen handelskrig og undtog telefoner, mikrochip og computere fra told. Det er varer, der ellers primært kommer fra Kina.

Undtagelsen kommer, efter at amerikanske forbrugere er begyndt at hamstre telefoner og computere til sig som reaktion på toldkrigen, skriver The New York Times. Apple har endda også chartret fly med tonsvis af iPhones i lasten til USA for at komme uden om toldmuren.

Nordeas cheføkonom, Helge J. Pedersen, er ikke i tvivl om, hvorfor Trump har blødt op:

»Donald Trump er under pres fra mange fronter lige nu,« siger han og uddyber:

»Der er store amerikanske kommercielle interesser i Kina – heriblandt Apple, der får store dele af deres produkter fremstillet i Kina. De vil blive ramt hårdt, hvis Kina ikke længere kan eksportere til USA.«

Og ikke mindst vil det koste forbrugerne flere penge:

»Der er lavet nogle beregninger på, hvor dyrt det kunne blive for mange af de her varer, hvis de fortsat skulle komme ind i USA, og det vil påvirke det private forbrug ret markant. Så der er også pres fra forbrugerne.«

Men særligt er der én front, hvorfra der kommer et stigende pres mod Trump, og som muligvis især har påvirket ham til at lempe sin hårde handelskrig.

Det er nemlig fra præsidentens store støtter fra valgkampen:

»Trump er helt klart under pres fra de techgiganter, der støttede ham i valgkampen. Techgiganterne som Tim Cook og Elon Musk investerede massivt i Trumps valgkamp,« siger Helge J. Pedersen.

De teknologiske virksomheder stod nemlig til at blive meget påvirket af tolden på kinesiske varer.

Kina betyder meget for eksempelvis Apple, da en stor del af landets produktion foregår derovre. Uden Kina vil Apple ikke kunne producere sine iPhones – i hvert fald ikke til samme pris som i dag. 

Og det vil få konsekvenser for virksomheden, pointerer Helge J. Pedersen.

»Techgiganterne har investeret stort i en Trump-sejr, og der har de altså ikke fået noget udbytte endnu. Der bliver trump nødt til at rette noget op på det på en eller anden måde – og det kan være det, Trump gjorde i går,« siger Helge J. Pedersen.

Har techgiganterne så fået den indflydelse, de måske drømte om?

»Det er jo lige det. De har i hvert fald fået Trump til magten, men så har han ført en politik, der har ramt techindustrien hårdt. Så der er uden tvivl et hårdt pres fra deres side lige nu.«

Techgiganternes tålmodighed over for Trumps told er opbrugt, og derfor kan de nu have presset ham til at undtage de varer, der har stor indflydelse på deres virksomheder, mener Helge J. Pedersen:

»Der er en smertegrænse, og techgiganternes smertegrænse må have været her – derfor har de muligvis presset Trump til at undtage telefoner og chip fra told, som han gjorde i går.«

Den eskalerende toldkrig mellem USA og Kina er tættere end nogensinde før på et fuldt økonomisk brud mellem de to supermagter.

For under den voksende markedspanik ligger en dybere bekymring blandt kinesiske embedsmænd og analytikere, fortæller sidstnævnte til The Washington Post lørdag.

Fraværet af en dialog mellem Washington og Beijings betyder nemlig, at der kun er få værktøjer tilbage til at styre forholdet mellem de to lande tilbage på rette kurs:

»Alle er så fikserede på toldsatser, men vi er på et niveau, hvor dette er forbi toldsatser; vi er gået tilbage til afkobling,« siger Jude Blanchette, som er leder af China Research Center ved Rand Corporation til The Washington Post.

Den såkaldte »afkobling« henviser til bruddet på de økonomiske bånd mellem Kina og USA, som indtil nu har fungeret som en stabiliserede kraft i et ellers anstrengt forhold mellem de to supermagter.

»Beijing var tolerante over for toldforhøjelser og andre forhøjelser, så længe de troede, at de havde en chance for at sætte sig ned med Trump og stabilisere forholdet. Det er helt ude af billedet nu,« uddyber han.

Kina på knæ kommer ikke til at ske

Kommunikationen mellem de to supermagter stoppede brat mandag, da USAs præsident Trump skrev på Truth Social, at »Alle samtaler med Kina om deres ønskede møder med os vil blive aflyst!«.

Til det svarede Beijing hårdt tilbage, at Kina ikke vil underlægge sig »pres, trusler og afpresning« fra USA.

Jake Werner, der er direktør for East Asia Program ved Quincy Institute, fortæller til The Washington Post, at Trump oprindeligt var åben overfor en aftale:

»Men han ser nu ud til at have gravet sig ned i et hul, hvor han ikke er villig til at tale med Kina, medmindre Kina kryber på knæ foran ham, og det har Kina bestemt ikke tænkt sig at gøre. Og det betyder, at den mest sandsynlige retning, tingene går i nu, bare er eskalering,« lyder analysen.

Ifølge anonyme embedsmænd, der er bekendt med interne diskussioner i Beijing vedrørende toldsatserne, er kinesiske diplomater blevet overrumplet af hastigheden og omfanget af den seneste uges tiltag mod Kina.